Lav dit eget tema

Du kan ved hjælp af de grønne og røde kortnåle lave dine egne registreringer og gemme dem i et nyt tema eller tilføje dine registreringer i et allerede eksisterende tema. I et tema kan man få vist den geografiske registrering i søkortet suppleret med ikon, titel, tekst, billede og link til en internetadresse. Du kan dele dit eget tema med andre, ligesom du kan integrere andres temaer i din version af Det Levende Søkort. Et tema kan være logbog fra en sommerferie, registrering af fx maritime museer eller et andet emne som for brugeren giver mening.

 

Sådan arbejder jeg med et tema om Certificerede Sejlerskoler. 
 

Indledningsvis placerer jeg en grøn kortnål i den nye registrering, som jeg vil oprette her er der tale om Kvindelig Sejlklub, hvorfor kortnålen anbringes i Kalkbrænderihavnen i København. Derefter trykkes på knappen NY REGISTRERING i højre side af skærmen derved fremkommer nedenstående skærmbillede. 
Vælg tema 

Den lille pop-up guide hjælper dig gennem processen med at oprette et nyt tema eller at tilføje din nye registrering til et eksisterende tema. Er det starten på et nyt tema skal du naturligvis navngive dit tema eller skal du vælge i hvilket tema du vil tilføje den nye registrering. Når du har skrevet din tekst til dit nye tema eller valgt, hvilket tema du vil tilføje en registrering trykker du på NÆSTE i guiden. 
Navn og Ikon 

Det næste billede gier dig mulighed for at navngive registreringen, vælge den farve der skal vises i kortet og hvilket ikon du ønsker. Når dette er gjort trykker du igen på NÆSTE i guiden. 
tekst

I det næste skærmbillede får du mulighed for at skrive en tekst, kort eller lang, med beskrivelse af din registrering. Jeg har valgt en kort tekst om Kvindelig Sejlklubs Sejlerskole. Når dette er gjort trykker du igen på NÆSTE i guiden. 
Vælg billede 

I den næste del af guiden får du mulighed for at tilføje et billede, som du på forhånd har lagt på din computer. Du trykker blot på VÆLG BILLEDE og du kan browe derhen, hvor billede ligger og dobbelt klikker på det billede du ønsker at indsætte. Når dette er gjort trykker du igen på NÆSTE i guiden. 
www.adresse 

I den næste del af guiden kan du lave et link til en hjemmeside, der for eksempel uddyber din registrering yderligere. Jeg har valgt at henvise til Kvindelig Sejlklubs hjemmeside. Når dette er gjort trykker du på udfør og dit tema bliver oprettet og tilføjet i listen over temaer.  

Nedenstående kan du se hvordan registreringen vises i det nederste temafelt og i et af kortene i Det Levende Søkort. 
Temafelt 

 

Ikon i kort

Ønsker du at tilføje en ny registrering til dit nye tema starter du blot forfra. 

 

Vil du dele dit tema med andre skal du gøre følgende:  

Tryk på INDSTILLINGER nederst i højre side af skærmbilledet. I den lille pop up menu skal du under installerede temaer vælge det tema du ønsker at dele med andre. I mit tilfælde har jeg valgt at fremhæve ”Certificerede Sejlerskoler”, derefter trykker du på knappen GEM KOPI og systemet danner automatisk en fil, som du kan gemme på din pc. 
eksport og import af tema 

Har du modtaget et tema fra en anden og gemt det på din pc, kan du hente det ind i Det Levende Søkort ved i samme guide at trykke på knappen TILFØJ...
 

Laver du et spændende tema, som du tror andre kan få glæde af, kan du på denne måde give det videre. Du kan også sende dit tema til supportdlsk@sejlsport.dk . Vi lægger gerne interessante temaer ud på www.danskebaadejere.dk/det levende søkort.

 
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk