Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

DS-turbøjer

Dansk Sejlunions turbøjer. Hvor findes de og hvilke regler gælder for benyttelse af bøjerne.

 Både ved DS bøje

Dansk sejlunions klubber har udlagt ca. 160 ankerbøjer på naturskønne og gode ankerpladser. Ankerbøjerne er gule og med sort mærket “DS” (Dansk Sejlunion). For benyttelse af bøjerne gælder følgende regler:

Benyttelse af bøjen er forbeholdt sejlere i klubber tilknyttet Dansk Sejlunion.
Hækflag og DS-stander skal føres og følgende regler skal overholdes:

  • Benyttes en bøje, skal den frigives til andet fartøj efter max. 24 timers benyttelse.
  • Den maksimale belastning på 15 tons må ikke overskrides. Flere fartøjer må gerne benytte én bøje, hvis maxbelastningen ikke overskrides. Et fartøjs belastning beregnes som fartøjets vægt.
  • Benyttelse al bøjen sker på eget ansvar. Enhver skade, der måtte ske under benyttelse af bøjen, er Dansk Sejlunion uvedkommende.

Benyttes samme bøje af flere både, er det dog en selvfølge:

  • At først ankomne båd bestemmer, om man skal ligge på siden af hinanden, eller om der skal fortøjes ved agterenden.
  • At sidst ankomne båd sørger for fornøden affendring og retter sig efter fortøjningsanvisning fra den tidligere ankomne båd (fortøjning til bøje, spring etc.).
  • Når bøjerne benyttes, gælder bestemmelserne for føring af skibslys og signalfigurer jvf. regel 30 i “Internationale Søvejsregler”.

De angivne positioner på de vedhæftede kort er omtrentlige. Kystlinie og dybdekurverer kun vejledende. Kortene må derfor ikke anvendes til navigation.

Er der problemer med de udlagte bøjer, har man gode forslag til nye bøjer eller andre kommentarer, bedes skriftlig henvendelse ske til Dansk Sejlunion, ldrættens Hus, 2605 Brøndby eller på mail til ds@sejlsport.dk

The use of the buoyes marked with “DS” is reserved for members of yacht clubs associated with the Danish Sailing Association. 

Die Benutzung der Tonnen mit der Aufschrift “DS” ist für Mitglieder von Yacht-Clubs des Dänischen Segler-Verbandes reserviert

Se placering af Dansk Sejlunions turbøjer

 
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk