Gas- og gearkabler

I vores både har de fleste af os bowden-kabler som styrekabler og/eller som gas- og gearkabler. Som oftest er det noget der er installere fra starten, hvorefter man ikke tænker mere over det, undtagen hvis man kommer ud for et brud. Det er ikke så morsomt at sidde i en båd, hvor man pludselig ikke kan styre med rattet, hvor gaskablet er knækket, eller hvor man pludselig er på vej op over en bro i havnen, fordi gearkablet knækkede, mens man var på vej ind mellem pælene. I h.t. Murphys' lov sker den slags altid på et ubekvemt tidspunkt.

Et bowden-kabel benyttes til at overføre tryk og træk. Vi kender dem overalt fra cyklens gear, plæneklipperens gaskabel osv. Det består af et armeret, flexibelt rør, der monteres fast i begge ender, og en wire (tråd eller sammensat) som forbinder et håndtag med det, der skal bevæges. Til brug i båd ender wiren i en påvalset terminal med gevind.

En installation kan f.eks. være den meget benyttede enhåndsbetjening med 1 gas/gear greb på en tilhørende kontrolboks, som enten kan være monteret i "fodhøjde" på en kistebænk i cockpittet eller i forbindelse med ratsøjlen. Kablerne til gas (til brændstofpumpens regulatorarm) og til gearets arm sidder så fast her. Vi går i det følgende ud fra dette, men henvisningerne skulle være almengyldige.

Vi er kommet frem til tre hovedgrupper af fejl:

1) Materialefejl-fabrikationsfejl

2) Fejl ved installationen

3) Manglende vedligehold og slidtage

Ad 1) Kablerne testes under belastning til 50.000 skift, svarende til 100.000 bevægelser, men naturligvis kan der da være en fejl i et kabel, det er bare uhyre sjældent. (Morse-Teleflex)

Ad 2) Ved installation skal der tages hensyn til, at kablerne skal kunne bevæge sig frit under kontrolboksen. Især er det væsentligt, at gaskablet kan bevæges i vandret plan p.g.a. den ret store bevægelse, der er i kontrolboksen fra frem til bak. Samtidig skal det også kunne bevæges lodret, fordi der er en op og nedad gående bevægelse i kontrolboksen, som trækker/skubber hele kablet 5 – 7 cm op og ned.

Desuden skal man samtidig checke om gear/gas systemet på motoren går ubesværet. Der må ikke være modstand af betydning ved skift. Prøv at bevæge systemet med fingrene.

På en ratsøjle er der i mange konstruktioner et 30 mm diameter stålrør under kontrolboksen, som fører gas- og koblingskablerne gennem cockpitdørken. Det er tilfredsstillende, bare der ikke er andet end kablerne i røret. For at optage den lodrette træk/tryk bevægelse i kablet skal der være en løs bugt på gaskablet, som uhindret kan opfange denne bevægelse. Af samme grund må gaskablet ikke fastgøres til båden eller andre steder med strips eller lign. før den løse bugt. Ligeledes skal bøjninger af kablet være med min. 200 mm radius.

Ad 3) Vedligehold og slitage. Kontrolboksen skal være godt smurt med vandfast fedt. Se fotoskitse for smøresteder. Checkes årligt.

Kablerne skal være hele, og den udvendige plastbelægning skal være ubeskadiget. Ellers kan der sive vand ind, og så ruster kablet, hvorefter det bliver svært at bevæge wiren. Det anbefales, at beskadigede kabler udskiftes omgående.

Man kan selv checke kablerne ved at frigøre dem i begge ender og så trække frem og tilbage i wirens terminaler. Løber wiren let, skulle det være ok. Samtidig kan man smøre med noget tynd oliespray under gummimufferne i de to ender af kabelrøret. Dette må dog ikke gøres med de nye kabler med indvendig nylon/teflonbelægning.

Hvad kan der ske ved fejl på kablerne?

Den umiddelbare fare består i, at gaskablet knækker når motoren er i gear, og endnu værre er det hvis gearkablet knækker, så man ikke kan få motoren ud af gear.

Der kan ske mange ubehagelige hændelser, især hvis man er anløbet havn. Værst af alt kan det give personskader ved påsejling af andre både.

For at kunne håndtere disse hændelser, kan det være en god ide at simulere disse fejl, men ikke i havnen. Sejl ud hvor der er frit. Sæt motoren i gear og prøv at se om du kan stoppe motoren hurtigt ved startnøglen eller stopknap/håndtaget. Hvis ikke det kan lade sig gøre (det kan være at start/stop kontakten eller stopknap/håndtaget sidder udenfor hurtig rækkevidde), så skal man ændre det således, at proceduren fungerer hurtigt.

Ved anløb af havn er det altid en god ide at sejle med meget moderat hastighed når man har passeret indløbet, også af andre sikkerhedsårsager. Desværre er der nogle sejlere, der sejler med alt for stor hastighed i havneområdet.

Hvad gør man, hvis uheldet er ude og et kabel knækker?

Det er altid praktisk at have et eller to reservekabler i rigtig længde liggende. De vil så som oftest høre til de mange ting ombord, der bare ligger der fra år til år, men vi forventer jo heller ikke at skulle bruge redningsflåden, selvom den er med i nyserviceret stand.

Problemet er bare, at selv om man har reservekabler liggende, tager det tid at skifte dem, og man ligger måske et sted, hvorfra man skal flytte sig hurtigt eller, hvor andre forhold gør, at det er vanskeligt at skifte kabler. I sejlbåde er gearet tit et sted, hvor det kan være vanskeligt at komme til at arbejde, hvis båden bevæger sig i søen.

Generelt må man sige, at gas/gearkabler med kontrolboks er noget, vi har af bekvemmelighed for at kunne manøvrere motoren frem og bak. Kablerne fører til arme på gear og brændstofpumpe, som man kan betjene manuelt. Evt. kan man binde en snor på brændstofpumpens arm og trække den, så man kan regulere hastigheden på den måde, men det kræver at gasarmen på motorens brændstofpumpe er fjederbelastet, således at den automatisk går i tomgang, når man slipper snoren.

Det kan som nævnt, være lidt vanskeligt at komme til gearets arm, men når det skal være, går det også. Prøv det en dag under rolige forhold udenfor havnen, eller på bådpladsen med båden forsvarligt fortøjet. Det kan lade sig gøre at starte motoren og sætte i gear manuelt, hvorefter man så kan sejle fremad. Stop foregår ved at tage gassen fra og stoppe motoren med startnøglen eller stopknap/håndtaget, hvorefter man løber det sidste stykke på opskuddet. Alternativt må man kalde på hjælp, når man er kommet indenfor havnemolen. Det er en selvfølge, at andre vil hjælpe med bugsering ind på en ledig plads.