Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Kølevand

En måde til hurtigt at checke kølevædsken i ferskvandskølede motorer, hvor kølesystemet ikke er under tryk.

I min nuværende Nauticat, og den forrige jeg havde, er kølesystemet et af de "åbne", d.v.s. at det er uden tryk, og må ikke komme over 100 grader, normalt ligger temperaturen på 85 grader.
Det er åbent, idet der sidder et overløbsrør i salt/fersk-vands varmeveksleren (i ferskvandssiden), og påfyldningslåget til køleren er med en korkpakning, ikke vandtæt.

Selve studsen man hælder vand i, er skjult ret godt, og dermed får man ikke checket niveauet af vandet, som man burde. Man skal have dørken op, og hovedet godt ned til motoren. Man kan ikke se ned i hullet, men må prøve med en finger.

Man kan etablere et "forbundne kar" system, se tegning.

Man køber en ekspansionsbeholder til en bils køler. Borer et hul i låget til påfyldningen Husk at systemet er et åbent system, hvis ekspansionsbeholderen er lukket, så virker systemet ikke.

Forbind beholderen med en slange til et "sted nede i kølesystemet", jeg har gjort det til den nippel, der sidder til tømning af vandet.
Monter beholderen i samme vandrette plan som kølevandet, og midt i bådens længderetning (ellers vil vandet løbe ud under krængning).

Nu har man en meget fin mulighed for at følge med i kølevæskens niveau, og man kan efterfylde herfra. Det kan selvfølgelig gøres medens maskinen kører.

Placeringen kan være ved trappen ned til salonen, se foto.

Denne side er skrevet af Jens Koch i samarbejde med Danske Bådejere. 

 
Software pilots
Kontrakt til handel af brugt båd
 Forsikringstilbud
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk