Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Skrueaksel

Hvordan man forhindre at den rustfrie skrueaksel bliver begroet.

Især langkølede både har en lang aksel ude i vandet, og derfor er problemet størst på disse både, men andre kan også komme ud for problemet.

Jeg har hvert år haft problemer med begroning på skrueakslen, især af ruer. Jeg har prøvet mange måder at forhindre dette. Lige fra priming af akslen med epoxyprimer og derefter bundmaling, men lige meget hjælper det, allerede efter de første sejlture falder priming/maling af, og der er frit stål til ruerne, som meget gerne vil sætte sig på akslen. Især sidst på sæsonen gror de villigt.

Jeg har konsulteret Hempels "Den Lille Søstærke", og her står der også, at det er næsten umuligt at få nogen maling til at binde på poleret rustfrit stål.

For et par år siden har jeg prøvet noget nyt. Jeg har simpelthen lagt glasfiber/polyester på akslen, og derefter behandlet den på samme måde som skroget.

I stedet for glasfiber, har jeg taget et stykke almindeligt stof og brugt dette som glasfiber. Polyester/hærder er benyttet på sædvanlig måde.

Nogen vil måske indvende, at der så kan være et problem med at afmontere akslen, hvis det skulle være nødvendigt. Dette er imidlertid intet problem. Hvis det skal gøres, tager man blot en kniv og skærer belægningen af.

Begroningsproblemet er hermed overstået.


Der er benyttet malertape i begge ender for at der ikke skal komme polyester i lejerne.

 

 

 

 

 

 

 


         Denne side er skrevet af Jens Koch i samarbejde med Danske Bådejere. 
 
Software pilots
Kontrakt til handel af brugt båd
 Forsikringstilbud
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk