Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Dansk Sejlunion på Både i Bella

Du finder Dansk Sejlunion i hal B, hvor du også finder udstyr. Vi er placeret ved indgange til Øst-hallen. Kampagenen "Regning til dig" og Det Levnede Skort med tilbehør er de to hovedtemaer for udstillingen.

Er det smart at bruge ulovlig bundmaling?

Dansk Sejlunions kampagne "Regning til dig" sætter fokus på konsekvenserne af, at blot nogle få sejlere i en havn bruger ulovlig bundmaling. De sidste års ændringer i havnereglementerne betyder at konsekvensen ikke kun rammer fællesskabet, men også kan ramme den enkelte sejler som kan sætte sin havneplads på spil.

Besøg os på standen og hør om samspillet mellem ulovlig bundmaling, havneuddybning og havnereglementet. I den 2. weekend er Dansk Sejlunions miljøekspert, Jesper Højenvang, på standen.

Det Levende Søkort
Det Levende Søkort 2010 udkommer ultimo april, men på udstillingen kan vi præsentere en testversion. Kortet vil i fremtiden blive leveret på USB og er i den nye udgave tilpasset de små billige netbooks.

Vi præsenterer også et helt nyt basis system, som består af en solid pc, trykfølsom skærm, GPS, tastatur og mus i silikone samt Det Levende Søkort. Alt er installeret og klar til brug. Prisen for den samlede løsning bliver fornuftig, men det bliver også muligt at købe de enkelt dele. Den svenske importør er tilstede på standen og kan demonstrere systemet og vise alle mulige tekniske løsninger.

Vi har naturligvis også en del af Sejlershoppens varerlager med på udstillingen. Vi lover at finde nogle gode udstillingstilbud.

Hvis det er kanaler der trækker skal du satse på at besøge vores stand i den 2. weekend, hvor Ove Hansen, Dansk Sejlunions ankermand vedrørende kanalsejlads, er på standen. I den weekend lover vi at komme med et godt tilbud på Ove Hansens nyeste udgivelse. Mon ikke man samtidig kunne få ham til at signere bogen?

Dansk Sejlunion personale stiller sig naturligvis til rådighed med oplysninger om andre dele af Dansk sejlunions arbejde, og vi skal nok have kaffe på kanden!

 

 

 
Stop Olien
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk