Dansk Sejlunion har udgivet en applikation til smartphones. Apps indeholder oplysninger om danske lystbådehavne og muligheden for at følge dine venner under sejlads.
Når du starter Tursejler bliver du mødt af det skærmbillede som du ser til venstre.
Billedet viser et google map med ikoner for alle havnene og en nål der markerer din egen position. Du kan naturligvis trække i kortet så du kan se havne i andre dele af landet.
Nederst på skærmbilledet er der fem knapper. Hvis man starte ude til venstre er der en knap, som centrerer kortet omkring din egen position.
Den næste knap giver en list over havne, som kan ordnes efter nærmeste havne eller en alfabetisk liste over havne.
Når den miderste knap aktiveres sender du din aktuelle position, som så kan ses af dine venner.
Venner, er de personer, som du har udvekslet din unikke ID med. Den næstsidste knap aktiverer en liste over dine venner, ligesom du her øverst i listen finder din egen ID. Under listen er der mulighed for at sende en mail med din ID til personer i din telefons kontakt liste.
Vennerne vises på kortet, som et grønt ikon med et lille sejlskib.
Hvis du aktiverer et havneikon kommer du til et skærmbillede, der viser faciliteter, kontakt oplysninger og priser i havnen. Endvidere kan du ved at trykke på havnekortet komme frem til et havne kort der kan forstørres. Disse funktioner er vist i nedenstående skærmdumps.
Oplysningerne vedligeholdes af de enkelte havne via Danske Bådejeres online havnelods. Dansk Sejlunion kan derofr ikke garantere at oplysniner om priser og faciliteter er 100% korrekte.