Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Bekendtgørelse underskrevet

af  Steen Wintlev
Miljøministeriet oplyser til Dansk Sejlunion, at Miljøminister Ida Auken har underskrevet den nye bekendtgørelse om bundmaling, som betyder en treårig forlængelse af den nuværende bekendtgørelse.

Den nye bekendtgørelse er endnu ikke kommet i Lovtidende, men Miljøministeriet fortæller, at det skyldes, at der ved årsskiftet traditionelt er lang række love osv. der skal bekendtgøres. Men Dansk Sejlunion kan offentliggøre at den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar.

En del sejlere har henvendt sig til Dansk Sejlunion, da de frygtede, hvad der kunne ske ved årsskiftet, når den gamle bekendtgørelse tidsfrist løb ud.  Alle kan nu være glade, da forlængelsen på tre år betyder, at sejlerne forsat har mulighed for at sejle med en nogenlunde ren bund.

Som en konsekvens af manglende alternativer udskydes forbuddet mod bundmalinger indtil 1. januar 2015. Det giver således tre år mere til at finde alternativer eller til at færdiggøre EU direktivet, som fremtidigt vil komme til at regulere brugen af bundmalinger.

Dansk Sejlunion har i den forløbne treårs periode haft et godt samarbejde med Miljøstyrelsen og vil også i de kommende tre år tale sejlernes sag i styrelsen. Vores mål er forsat at finde miljørigtige løsninger, der er brugbare og acceptable for sejlerne.

Med denne nyhed kan vi roligt ønske hinanden en glædelig jul.

20-12-2011
 
 Forsikringstilbud
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk