Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Vandscooter bekendtgørelse

af  Steen Wintlev-Jensen
Så kom der regulering af sejlads med vandscootere. Siden domstolene i 2010 underkendte forbuddet mod sejlads med vandscootere har alle ventet på en ny bekendtgørelse, der skulle regulere sejladsen med vandscootere.

Indledningsvist slår den den nye bekendtgørelse fast, at en vandscooter er et fartøj på under 4 meter, der har en indbygget forbrændingsmotor og at fartøjet fremdrives primært ved hjælp af en vandstråle. Vandscooteren er ligeledes kendetegnet ved, at man ligger, knæler, står eller sidder på fartøjet i højere grad end i fartøjet.

Bekendtgørelsen fortæller, hvor man ikke må sejle med vandscooter. Først og fremmest er det forbudt at sejle inden for en afstand af 300 meter fra kysten. Sejlads ud til de 300 meter skal foregå vinkelret på kysten og med en maks. fart på 5 knob. Hvis man søsætter fartøjet fra en havn, skal man følge sejløbet ud til de 300 meter fra kysten. Denne regel er altså generel og gælder over alt i Danmark.

Endvidere er det forbudt at sejle i alle Natura 2000 områder, vildreservater, fredede arealer på sø- og fisketerritoriet. Disse områder begrænser sejladsen i de danske farvande betydeligt.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et kort der viser, hvor alle disse forbudsområder ligger i Danmark.

Se miljøstyrelsens kort

Læs bekendtgørelsen her

22-01-2012
 
 Forsikringstilbud
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk