Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Bådforsikringer

Hvilke typer bådforsikringer findes, hvad dækker de og hvilke regler gælder og hvad bør jeg som bådejer minimum have af bådforsikringer?

Dette afsnit omhandler de forsikringer som du med fordel bør anskaffe dig for din og andres skyld. I Danmark er det ikke lovpligtigt at have sin båd ansvarsforsikret, men det anbefales at du anskaffer dig dig en sådan forsikring.

Dansk Sejlunion har gennem mange år samarbejdet med Codan om at skaffe en økonomisk attraktiv ansvarsforsikring og en kaskoforsikring som giver en attraktiv dækning samtidig med, at den for langt de fleste bådes vedkommende er økonomisk fordelagtig. Hvis du vil høre mere om Dansk Sejlunions forsikringsaftale kan du tage kontakt til Codans Sejlersekretariat på tlf. 33 55 33 88

Du finder mere nyttig information om ansvarsforsikring og kaskoforsikringer  i menuen til venstre . 

Dansk Sejlunion har i 2008 indgået en ny aftale med Codan.

Den nye aftale vedr. bådforsikring er beskrevet under afsnittene om ansvars- og kaskoforsikring. Aftalen omfatter nu også andre af Codans produkter, som du opnår rabat på.
Disse produkter er beskrevet nedenfor:

Rabat på Familiens øvrige forsikringer

Dansk Sejlunion har ligeledes sikret rabat til medlemmer af en DS-klub på familiens øvrige forsikringer som følger:

Familieforsikring - 10 % rabat (inkl. verdensrejse forsikring)

Husforsikring - 10 % rabat

Fritidshusforsikring - 10 % rabat

Ulykkesforsikring - 10 % rabat

Motorkøretøjsforsikring - 5 % rabat

For opnå rabatterne skal du blot oplyse til

Codans Sejlersekretariat om dit medlemskab af en DS-klub. Disse rabatter kan ikke kombineres med rabatter ydet i medfør af andre aftaler eller tilbud. Kernekunde & skadefrihed dog undtaget - se herunder.

Kernekunderabat samt skadefrihed

Yderligere fordele opnås som "Kernekunde", når man har samlet flere forsikringer. Ved 2 forsikringer - inkl. Familiens Basisforsikring/50 Unik Familieforsikring - gives 5 % bonus ved skadefri år.

Ved 3 forsikringer - inkl. Familiens Basisforsikring/50 Unik Familieforsikring - gives

5 % rabat oveni DS-rabatten samt mulighed for yderligere 5 % bonus ved skadefrit år.

Ved 4 forsikringer - inkl. Familiens Basisforsikring/50 Unik Familieforsikring - gives

10 % rabat oveni DS-rabatten, samt mulighed for yderligere 10 % bonus ved skadefrit år på alle private skadeforsikringer. Få flere oplysninger herom hos Codan

Er du allerede forsikret hos Codan ?

Hvis du allerede er forsikret hos Codan, bør du for god ordens skyld checke, om forsikringen er omtegnet til DS-ordningen, så du opnår alle de mange DS-fordele:
• Check om din klub er med under aftalen
• Check om din forsikring er omtegnet under DS-aftalen (skal stå på policen)

Hvis ikke, kontakt Codans Sejlersekretariat på 33 55 33 88 og anmod om at få omtegnet policen/policerne under DS-aftalen straks

 

Denne side er skrevet af Codan i samarbejde med Danske Bådejere.

 
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk