Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Klubstanderen

Klubstander kan føres på alle fartøjer, der tilhører (= ejeren/ dennes stedfortræder er medlem af) den pågældende klub

uanset nationalitetsforhold - og uden hensyn til om medlemmet er om bord, når fartøjet ligger i havn eller til ankers.



Til søs bør standeren kun føres, når medlemmet er om bord.

Standeretikette
Standeretikette er blevet en kompliceret sag, hvis man vil optræde helt korrekt. Sejlere er ofte tilknyttet flere klubber eller fraktioner - for eksempel en klub, "Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer", "FTLF" eller specialklubber for ens bådtyper - og desuden er der hensynet til ejerstander, signalflag og høflighedsflag.
Det komplicerer forholdene, når det ofte begrænsede antal flagfald fordeles.

Generelt skal det fastslås, at standere helst skal sættes ved siden af hinanden i hver sit flagfald, men ofte må man træffe en anden beslutning, og synspunktet bør da være, at flag og standeres gode renommé skal bevares.

Hvor og hvornår sættes standeren
Det anses for at være særlig smukt, hvis standeren sættes på stortoppen najet til et standerspil og hejst i et særligt fald. Alternativt kan man sætte den på en fast anbragt metalpind på stortoppen, så den fungerer som vindfløj.

Forhindrer vindmåler, antenner eller andre instrumenter, at standeren føres på stortoppen, flyttes den til yderste bagbord flagfald under øverste salingshorn (spredholt). Maskindrevet fartøj uden mast fører klubstanderen som "gøs" på fast stage i skibets forstavn.

 

 
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk