Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Overvintringshavn

Overvintring ved Middelhavet

Port Napoleon

 Port Napoleón ved Middelhavet

Dansk Sejlunion har indgået en aftale med 10 % rabat til DS-klubmedlemmer omkring overvintring i en god havn i Sydfrankrig, Port Napoleon ved Rhône flodens udmunding.
Rabatten på 10 % opnås ved at fremvise Dansk Sejlunion’s ”International Certificate”, og gives på havnens listepriser (gælder kun for havnen, ikke værftet).

Priseksempel:

ca. 10 m båd i 6 måneder på land inkl. optagning, højtrykspuling, leje af stativ og udsætning: Euro 1.486 (år 2004)

samme båd hele året. 6 måneder i vandet og 6 måneder på land inkl. ovennævnte ydelser: Euro 3679,- (2004).

Der er godt maskineri på stedet bl.a. 65 tons travelift, solide stativer til bådene. Pladsen er indhegnet med højt hegn og pigtråd, og der bor en vagt på arealet, der patruljerer døgnet rundt. Der er værfter, motorværksted, skibsudstyrs forretninger samt en lille hyggelig restaurant.


Gode forbindelser til tog fra Arles og Avignon. Ca. 3 kvarters kørsel til Marseilles Lufthavn. Der kan lejes bil på havnen. Tilladt at bo ombord også når båden er på land. Der er hotelkabiner på arealet, som kan lejes.

På havnen tales: fransk, engelsk, tysk, flamsk og noget spansk.

Havnen er i 2008/09 overtaget af et nyt selskab. Dansk Sejlunion har spurgt om aftalen for medlemmer af DS forsat er gældende. Vores forespørgsel er ikke blevet besvaret.

Kontakt for brochurer, prislister og evt. aftale:

Port Napoleon
Presqu’ile du Marzet
F-13230 Port-Saint-Louis-du-Rhône
FRANKRIG
Tel: (+ 33) 04 42 48 41 21 (0 skal ikke med ved int. opkald)
Fax: (+ 33) 04 42 86 06 63 (0 skal ikke med ved int. opkald)
Mail: sales@port-napoleon.com
Web: www.port-napoleon.com 

NB ! Sejlere der evt. kender andre gode steder m.h.p. overvintring, er velkomne til at kontakte Dansk Sejlunion med informationer herom, således at disse kan bringes på sejlsport.dk/tursejlads til gavn for andre sejlere. Man må gerne forhøre sig, om der evt. kan opnås en rabat til DS-klubmedlemmer.

 
Software pilots
Kontrakt til handel af brugt båd
 Forsikringstilbud
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk