Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Defekte nødraketter

Horens Sejlklub sejlerskoles brandøvelse blev til en erfaring om forgæves forsøg på affyring af nødraketter.

I forbindelse med sejlerskolens brandøvelse ville man også affyre nødraketter. I et tilfælde forsøgte man at affyre en nødraket af mærket Albatross. Anvisningen blev nøje fulgt, men resultatet var en afbrækket bøjle og ingen nødraket.  

Sigbjørn fra Horsens Sejlklub fortæller fra dagen; at man havde 5 fejlslagne affyringer. Det lykkedes kun at fyre en nødraket, som hang ca. et minut over havnen, drev øst over og landede i vandet.

 

vejledning til Albatross Når man skal affyre en nødraket følger man naturligvis anvisningen nøje.

 

I anvisningen på nødraketten står der i  pkt. 3: ”og hiv for affyring”.

 

Tegning nr. 2 viser en løkke og en pil der angiver retningen for ”hivet”.   

 

Når man hiver i den hvide plastikbøje til affyring, krænges den af slagstiften, og den hvide plastikbøjle frigøres fra slagstiften. Der er ingen affyring af nødraketten. Bøjlen kan ikke monteres igen. 

 

I et forsøg på en ”afklaring” af fejlårsagen på nødraketten fra Albatross tjekkes en raket af typen Ikaros. Det viser sig, at denne raket har en tilsvarende hvid plastikbøjle, som nu er anvist at skulle vippes omkring den fri nederste kant, dvs. den skal ikke ”hives” nedad, men ”vippes” over rørets kant. 

 

Horsens Sejlklub sejlerskole konkluderer derfor, at Albatross brugervejledning ikke stemmer overens med konstruktionen og hvis man følger anvisningen gøres raketten defekt og kan ikke affyres.

 

Danske Bådejere vil meget gerne høre om erfaringer med affyring af nødraketter. Hvis du har erfaringer med ikke virkende nødraketter er det vigtigt at du tager et billede af raketten eller noterer oplysninger som fabrikat, fabrikationsår, udløbsår, og andre oplysninger der kan være med til at identificere nødraktetten. Disse oplysninger skal Søfartsstyrelsen benytte, hvis de skal forfølge sagen.

 
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk