Hvordan skifter man fald i masten, spørger en ny sejler.
Spørgsmål:
Jeg har en lM 23 Comfort, hvor jeg skal til at trække nyt tovværk gennem masten ( til bommen) det gamle blev revet itu af en storm i efteråret og kan alteså ikke bruges til at trække det nye igennem med. Er der noget jeg i den forbindelse skalvære opmærksom på? ( jeg er ny udi sejlbåde/motorsejlere!)
Svar:
Jeg har selv været ude for at jeg skulle trække nyt tovværk igennem min mesanmast til min Nauticat 33.
Jeg brugte en søgefjeder, som kan købes i diverse byggemarkeder. Den bruges normalt til at trække nye ledninger igennem plastrør i huse, men er udmærket til dit formål.
Du stikker den blot ind for oven eller for neden i masten, og når den kommer ud (det rigtige sted!) i den anden ende, så binder du blot en almindelig snor i. Denne snor kan du så bruge til at trække dit nye fald igennem med.
I "gamle" dage bestod faldet af en stålwire som var splejset sammen med et reb, dette for at når sejlet var sat, så var det kun stålviren der holdt det, og dermed kunne det ikke give sig i længderetningen.
Men, der er i de senere år, kommet udmærkede tov til, som er beregnet til fald. De har en kerne af materiale, som ikke kan give sig i længderetningen, og er meget anvendelig til formålet. Så slipper man for at splejse rustfri wire på.
Køb kun dette tov til formålet, ellers kan du ikke sætte sejlet ordentligt.
Med venlig hilsen
Jens Koch