CE mærkning

For alle fritidsskibe, der er bragt på markedet siden juni 1998, er det et krav, at de skal være CE-mærkede som bevis på, at de opfylder en række krav med hensyn til materialedimensioner og udrustning. Tilsvarende findes i dag CE-regler på de fleste tekniske produkter, hvor man også kan se CE-mærket.

Hvad er CE-mærkning

Reglerne er indført for at forsøge at få nogle ensartede standarder i hele EU omkring dimensionering og sikkerhed, alt efter hvilken type sejlads bådene er bygget til. Hvordan skal f.eks. et glasfiberlaminat bygges op i en konkret båd, hvis den skal anvendes på søer og floder, eller på alle verdenshave. Omkring sikkerhedsudrustning fastsætter CE-reglerne blandt meget andet, hvilket ildslukningsudstyr der skal være, hvor og hvor store luger, der skal være, så personer kan komme ud f.eks. ved kæntring eller brand. Også el- og motoranlæg skal leve op til specifikke krav.

CE-mærkningen gælder også for fartøjer, som importeres fra lande uden for EU, uanset om denne import foretages af forhandlere eller af privatpersoner, og den omfatter såvel nye som brugte både. Reglerne giver meget få undtagelser, som for eksempel veteranbåde og både, der ejes af en EU-borger og hjemtages efter at have været brugt til chartervirksomhed uden for EU.

Det er vigtigt at kontrollere, om CE-mærkningen er i orden på en båd, der er bygget efter 16. juni 1998, for hvis den mangler, er båden ulovligt på markedet, og det kan blive vanskeligt at sælge båden igen. Desuden kan der opstå problemer med at få udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet, hvis der sker skade på en båd, som burde være CE-mærket, men ikke er det og ikke opfylder kravene. Langt de fleste værfter inden for EU har dog styr på CE-reglerne.

Det er strafbart, at bringe en båd ind på det danske marked (eller i et andet EU land), hvis ikke den er CE-mærket. Og det er naturligvis en skærpende omstændighed at sælge den eller forsøge på det.

Denne side er skrevet af Maritim Finans i samarbejde med Danske Bådejere.