De største problemer ses, når der importeres brugte både fra et ikke-EU-land. For eksempel USA.
Amerikanske bådværfter og CE mærkning
De store værfter der ovre, som sælger mange både til EU, har generelt ikke problemer med opfyldelse af vores krav, når bådene er bygget med eksport til EU for øje. Men når både, der er bygget til for eksempel det amerikanske hjemmemarked, bliver videresolgt til EU, så er der ofte mange problemer. Det er i princippet muligt at få eftercertificeret en importeret båd, men er den blot nogle få år gammel, kan det blive en dyr affære at få foretaget de nødvendige ombygninger. Vælger du trods alt at købe et fartøj, der er importeret til EU som brugt, og som ikke er CE-certificeret endnu, så forvis dig om, hvem der har importeret det, og at denne har økonomisk styrke til at udbedre eventuelle mangler ved ”CE-tilpasningen”, hvis det senere viser sig, at ikke alt var i orden.
Hvad skal man se efter?
Som køber bør man tjekke, at båden er forsynet med et skilt – typisk i cockpittet – som bekræfter, at båden er CE-godkendt. Og så skal man have udleveret overensstemmelseserklæringen på det konkrete fartøj (Certificate of Conformity) sammen med den skriftlige brugsanvisning. Dette gælder alle både, der er bragt på markedet i EU efter 16. juni 1998. - Nye som brugte. Du finder mere om CE mærkning af lystbåde på Søfartstyrelsens hjemmeside.
Denne side er skrevet af SejlerFinans i samarbejde med Danske Bådejere.