Spørgsmål 1 - Hvad er CE-mærkning? |
|
Svar CE-mærket viser at produktet i henhold til EU reglerne. Alle fritidsfartøjet skal være CE-mærket FØR disse kan sættes på markedet eller tages i brug. |
|
Spørgsmål 2 - Jeg har planer om at købe en fritidsfartøj i USA eller et andet land udenfor EØS. Er denne CE-mærket. |
|
Svar Fritidsfartøjer, der købes brugt fra lande udenfor EØS området er efter al sandsynlighed ikke CE-mærket, da CE-mærkning er et system der foregår i Eu-regi. Myndighederne har ikke et register over alle fritidsfartøjer, der er CE-mærket. For at finde ud af om fritidsfartøjet er CE-mærket må du undersøge den enkelte båd. |
|
Spørgsmål 3 - Jeg har tænkt mig at importere et fritidsfartøj uden CE-mærkning fra USA eller et andet land udenfor EØS. Hvem kan hjælpe mig med at få mit fartøj CE-mærket? |
|
Svar Den person, der importerer et fritidsfartøj uden CE-mærkning, er ansvarlig for, at fartøjet bliver korrekt CE-mærket. Det er muligt at få hjælp til CE-mærkning af et fritidsfartøj hos et bemyndiget organ. For en fuldstændig liste over bemyndigede organer se listen i Appendix 4 under: EU-kommisionens fortolkninger til fritidsfartøjsdirektivet. |
|
Spørgsmål 4 - Jeg har tænkt mig at importere et fritidsfartøj fra Grækenland, som er produceret 2001. Det er ikke CE-mærket. Er dette fritidsfartøj fritaget for kravet til CE-mærkning? |
|
Svar Nej, fartøjet skulle have været CE-mærket, da det blev sat på markedet eller taget i brug for første gang.
Som importør af fritidsfartøjet uden CE-mærkning, bliver man ansvarlig for, at fartøjet bliver gjort lovligt og CE-mærket. |
|
Spørgsmål 5 - Hvad koster det at CE-mærke et fritidsfartøj? |
|
|
Svar Omkostningerne afhænger af flere faktorer, f.eks. fartøjets størrelse, omfanget af ændringer m.v. Det kan være temmelig bekosteligt at få CE-mærket en båd, men kontakt et bemyndiget organ for yderligere oplysninger. |
|
Spørgsmål 6 - Hvad sker der, hvis jeg importerer et fritidsfartøj til Danmark uden CE-mærkning? |
|
Svar Fritidsfartøjer som ikke er CE-mærket vil blive stoppet i tolden.
Toldmyndighederne vil forlange, at fritidsfartøjet bliver CE-mærket før den kan tolddeklareres og tages i brug. |
|
Spørgsmål 7 - Kan jeg CE-mærke en importeret båd selv? |
|
Svar Ja, det er muligt, men meget kompliceret. Der skal laves en komplet teknisk dokumentation for fritidsfartøjet, en brugermanual på et skandinavisk sprog, samt en overensstemmelseserklæring undertegnet af vedkommende, der sætter båden på EØS markedet, et nyt producentskilt og en ny CIN kode (HIN kode). |
|
Spørgsmål 8 - Hvem kan udføre en eftercertificering af et fritidsfartøj? |
|
Svar Dette er forbeholdt Notified bodies, der kan udføre de nødvendige tests for at gennemføre certificeringen. |
|
Spørgsmål 9 - Hvor kan man finde kravene til den tekniske dokumentation? |
|
Svar Kravene fremgår af fritidsbådsdirektivet og fortolkningerne findes i EU-Kommissionens retningslinier, som der er henvist til ovenfor. |
|
Spørgsmål 10 - Skal et importeret fritidsfartøj fra f.eks. Japan eller et andet land uden for EØS, produceret i f.eks. Danmark (Norge)1992, være CE-mærket? |
|
Svar Der kræves ikke CE-mærkning af et fritidsfartøj, der er produceret indenfor EØS området før 16. juni 1998.
Dette skyldes, at fartøjet allerede var på markedet inden fritidsfartøjsdirektivet trådte i kraft. Selvom fartøjet i mellemtiden har været brugt i Japan (som jo er et tredje land), kan det importeres til og frit omsættes i Danmark. |
|
Spørgsmål 11 - Jeg skal importere et fritidsfartøj fra Holland. Fartøjet blev produceret i USA i 1997 og blev solgt som nyt i Holland samme år. Skal fartøjet CE-mærkes? |
|
|
Svar Et fritidsfartøj, som blev importeret og taget i brug i Holland i 1997, dvs. før CE-mærkningen blev indført, kan frit omsættes i EØS-landene, selvom det ikke er CE-mærket.
Krav om CE-mærkning af fritidsfartøjer i EØS blev indført den 16. juni 1998. |
|
Spørgsmål 12 - Jeg vil gerne indføre et 50 fods fritidsfartøj til Danmark. Fartøjet er bygget på et værft i Grækenland i 1993 og registreret i USA. Er der krav til CE-mærkning af fartøjet? |
|
Svar Der er ikke krav til CE-mærkning af fartøjet, da det er produceret inden for EØS og før fritidsbådsdirektivet trådte i kraft den 16. juni 1998. |
|
Spørgsmål 13 - Efter at have boet 6 år i USA, tager jeg nu mit model 1994 fritidsfartøj med hjem til Danmark. Skal fartøjet CE-mærkes? |
|
|
Svar Kravene til CE-mærkning knytter sig til tidspunktet for, hvornår fartøjet kommer på markedet eller tages i brug første gang i EØS.
Den, som importerer et fritids fartøj til Danmark efter at kravene til CE-mærkning er trådt i kraft (16. juni 1998), må derfor CE-mærke fartøjet uanset produktionsår. |
|
|
Spørgsmål 14 - Hvilke praktiske og retslige konsekvenser får det for sælger og køber, hvis et fritidsfartøj sælges uden CE-mærkning, når det skulle have været CE-mærket? |
|
Svar Det er ulovligt at sælge et nyt fritidsfartøj uden CE-mærkning, hvis det skulle have været CE-mærket. Den, der sætter fartøjet på markedet første gang uden CE-mærkning, kan således straffes med bøde eller hæfte i henhold til teknisk forskrift af 1. oktober 2006 om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v., jf. §2.
Hvis Søfartsstyrelsen opdager at fritidsfartøjer er sat på markedet i Danmark uden CE-mærkning, vil Søfartsstyrelsen foretage nødvendige tiltag, således at den pågældende producent CE-mærker fartøjet. Hvis fartøjet er produceret i et andet EØS medlemsland, vil tilsynsmyndigheden i denne stat måtte gøre tilsvarende.
Den der har sat båden på markedet første gang risikerer også at blive stillet til ansvar, hvis der skulle ske en ulykke som følge af, at fartøjet ikke er CE-mærket.
Konsekvenserne for køber vil specielt være problemer med at få fartøjet forsikret og forsikringen registreret samt problemer ved videresalg (se ovenfor). |
|
Spørgsmål 15 - Hvilken dokumentation skal jeg bede om, når jeg køber et brugt fritidsfartøj? |
|
Svar Der skal foreligge en overensstemmelseserklæring og en manual med i hvert fald de essentielle sikkerhedsbestemmelser på dansk.
Stelnummer og byggeplade skal stemme overens med overensstemmelseserklæringen. |
|
Spørgsmål 16 - Jeg har set på et selvbyggerfartøj uden CE-mærkning. Ejeren har haft fartøjet i tre år og fartøjet er uden CE-mærke. Hvad er konsekvenserne ved at sælge og evt. købe fartøjet, når fartøjet markedsføres inden sælgeren har haft fartøjet i fem år? |
|
Svar Det er ulovligt at sælge et selvbyggerfartøj uden CE-mærkning før der er gået mindst 5 år fra fartøjet blev taget i brug. |
|
Spørgsmål 17 - Har en godkendelse fra US Coastguard nogen betydning ved indførsel af et fartøj fra USA? |
|
Svar Certifikater fra US Coastguard eller andre kan ikke accepteres som erstatning for CE-mærkning. |
|
Spørgsmål 18 - Hvilke krav stilles der til et dansk fiskeskib, som man ønsker ”konverteret” til et fritidsfartøj? |
|
|
Svar Hvis fiskeren, der ejer fiskeskibet, ønsker at benytte det som fritidsfartøj, kan han frit gøre dette, men vælger han at sælge fartøjet som fritidsfartøj, skal fartøjet CE-mærkes. |
|
Spørgsmål 19 - Kan man ved import af et fritidsfartøj fra USA medbringe papirer fra producenten, som er på højde med kravene til CE-mærkning eller bedre? |
|
Svar Hvis man ønsker at købe et nyt fritidsfartøj i USA er det nødvendigt at gøre producenten opmærksom på, at fartøjet skal til et EU land og få en fuld CE-mærkning med dokumentation fra USA.
Det er kun nye fritidsfartøjer, som er beregnet for EU markedet, der CE-mærkes i USA. Et brugt fartøj fra USA, som ikke er CE-mærket, skal CE-mærkes efter ankomst til Danmark.
Der skal laves en fuldteknisk dokumentation på fartøjet, en brugermanual på et skandinavisk sprog, og et overensstemmelsesbevis samt et CIN nummer (fartøjsidentifikationsnummer). |
|
Spørgsmål 20 - Jeg overvejer at importere et fritidsfartøj fra USA. Skal fartøjet CE-mærkes, selv om samme type fartøj bliver importeret (samme størrelse motor, samme skrog og type) allerede er solgt på markedet af forhandlere i Danmark, samt været anvendt i EU lande før 16. juni 1998? |
|
|
Svar Det har ingen betydning om samme type fartøj forefindes i Danmark eller i EU-området, idet der er tale om en individuel certificering og ikke en typecertificering.
Hvis det individuelle fartøj bliver importeret til EU-området nu, vil det blive betragtet som om fartøjet bliver sat på EU-markedet, idet det importeres, og det således skal CE-mærkes. |
|
Spørgsmål 21 - Hvor finder jeg reglerne om CE-mærkning? |
|
Svar Reglerne kan bl.a. findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside: www.søfartsstyrelsen.dk. Gå ind under følgende: Regeldatabasen – Skibskonstruktion og sejlads – forskrifter om konstruktion - Meddelelser L. |
|
Spørgsmål 22 - Kan Søfartsstyrelsen sende mig en liste over de harmoniserede standarder? |
|
Svar Se henvisningen til Søfartsstyrelsens hjemmeside ovenfor. |
|
Spørgsmål 23 - Hvordan får jeg fat i standarderne? Er jeg nødt til at købe dem? Hvad er eventuelt prisen for standarderne? |
|
Svar Se henvisningen til Søfartsstyrelsens hjemmeside ovenfor. |
|
Spørgsmål 24 - Kan Søfartsstyrelsen fremsende formularen overensstemmelseserklæringen? |
|
Svar Se henvisningen til Søfartsstyrelsens hjemmeside ovenfor. |
|
Spørgsmål 25 - Kan Søfartsstyrelsen sende et eksempel på en bruger manual? |
|
|
Svar Søfartsstyrelsen udarbejder ikke bruger manualer og kan derfor ikke sende et eksempel.
Der henvises til den harmoniserede standard på området, jf. henvisningen til Søfartsstyrelsens hjemmeside ovenfor. |
|