Spørgsmål og Svar - Finansiering
Her finder du de typiske spørgsmål omkring anskaffelsen af båd. Listen vil løbende blive opdateret.
Spørgsmål 1 - Kan jeg købe et brugt fritidsskib i et andet EU-land uden at få en momsregning? |
| |
Svar Ja. Er der allerede betalt moms (VAT) i et andet EU-land, skal der ikke betales mere moms i Danmark. Pas på med charterbåde, hvor momsen typisk er trukket ud. Bemærk også, at f.eks. Norge er uden for EU. |
|
| Spørgsmål 2 - Jeg har set en oplagt færge i Sverige som jeg vil købe og anvende som bolig. Er der regler jeg skal følge? |
| |
Svar Køber man et fartøj, der i Sverige, eller et andet EU-land, som er registreret som erhvervsskib, f.eks. en tidligere færge, vil det være meget vanskeligt at få registreringen på plads i Danmark. Her skal det enten igen registreres som erhvervsskib, hvilket kræver tilpasning af skibet til Søfartsstyrelsens regler for erhvervsskibe, hvilket typisk vil blive meget dyrt, hvis overhovedet muligt. – Vil man lade det registrere som fritidsskib i Danmark skal det CE-mærkes, hvilket typisk også vil være en voldsom økonomisk sag, hvis overhovedet muligt i praksis. |
| |
| Spørgsmål 3 - Kan jeg købe et fritidsskib i USA? |
| |
Svar
I princippet kan du godt importere en brugt båd fra USA. Men dels skal der betales moms (VAT), der hvor båden kommer ind i EU, og dels – og det er værre – skal den CE-certificeres. Det vil normalt ikke kunne lade sig gøre, da langt de fleste bådmotorer i brugte både i USA ikke lever op til de seneste EU-krav omkring forurening. Er fartøjet oprindelig bygget i EU – f.eks. en Princes, bygget i England – skal det ikke CE-certificeres, men der skal betales moms. Læs mere om CE-reglerne |
| |
| Spørgsmål 4 - Kan jeg købe et nyt fritidsskib i et andet EU-land? |
| |
Svar
Ja. Køber du et fartøj med en længde under 7,50 m skal der ikke betales moms i Danmark, hvis der er betalt moms i et andet EU-land. MEN er fartøjet længere end 7,50 m må det ikke bringes til Danmark, idet der vil skulle betales dansk moms ved ankomsten til Danmark – oven i den moms, der er allerede er betalt, der hvor man købte skibet. De seneste år har mange praktiseret at beholde fartøjet i Tyskland, ind til det efter de danske momsregler er blevet brugt. Et brugt skib kan så bringes til Danmark uden momsmæssige konsekvenser. Et brugt skib defineres af SKAT som et skib, der har sejlet 100 timer eller er 3 måneder gammelt (i privat eje). |
| |
| Spørgsmål 5 - Min bank kræver, at min nye båd skal registreres i Skibsregistret. Kan banken kræve det? |
| |
|
Svar
Ja. Hvis banken vil have sikkerhed ved et ejerpantebrev i båden, og hvis båden måler mere end 5 GT (ca. = længde på 8,75 m), må du indstille dig på, at din båd skal registreres. Ejerpantebrevet kan nemlig så kun tinglyses i Skibsregistret og dermed give banken ordentlig sikkerhed for lånet. |
| |
| Spørgsmål 6 - Hvilke regler gælder for at skulle have båden i Skibsregistret? |
| |
Svar
Alle skibe med en GT (Brutto Tonnage) på 20 eller mere er registreringspligtige. Gælder også fritidsskibe. Grænsen passeres, når skibene – afhængig af deres facon – runder en længde på 15 – 17 meter. Fritidsskibe med en GT mellem 5 og 20 kan registreres, hvis ejeren ønsker det. Eller hvis ejerens bank vil have pant i båden. |
| |
| Spørgsmål 7 - Hvordan tjekker jeg en båd for eventuel restgæld? |
| |
|
Svar
I Personbogen undersøges på sælgers CPR-nummer (eller CVR-nummer) om der er tinglyst gæld i båden. I Skibsregistret tjekkes på bådens kendingsbogstaver (hvis den har nogen), bådens navn, værft, byggenr., og på ejerens navn og adresse. |
Denne side er skrevet af Maritim Finans i samarbejde med Danske Bådejere