Hvor mange skrog vil du have? Det er en overvejelse, du bør gøre dig, inden du køber båd. For de allerfleste danskere er det naturligt at sætte pengene i en enkeltskroget kølbåd. Men tager man syd for Danmark er andelen af flerskrogsbåde i sejlerflåden betydeligt større.
Blandt Middelhavets udlejningsbåde er der helt op til ti procent katamaraner. Det er der mange gode grunde til.
Fartglæde på turen
Katamaraner er kendt som fartmaskiner. Det spænder helt fra hurtigræsende Hobiecat-joller til oceangående distanceblændere. Til sidste kategori hører f.eks. ”Orange II”, katamaranen der i 2006 satte rekord for hurtigste krydsning af Atlanterhavet. 4 dage, 8 timer, 23 minutter og 54 sekunder tog det at sejle fra USA til Storbritannien.
Billede hentet fra www.multihulls.dk
Men katamaraner er mere end sejlads for rene fartdjævle. Også de fleste turkatamaraner vil ved næsten alle vindstyrker distancere en kølbåd af tilsvarende længde. Det er noget, der hjælper på sejlglæden. Og de ekstra knob har andre fordele: Feriens aktionsradius bliver større eller – hvis man foretrækker det – tiden på søen kortere.
Komfort uden krængning
At en katamaran sejler hurtigt, gør ikke livet ombord mindre behageligt. Langt fra. De fleste kan forestille sig daselivet i nettet mellem pontonerne. Men i praksis er det især den minimale krængning, der gør katamaranlivet bekvemt. Slut med at have kopper og bestik rutschende rundt i cockpittet. Og slut med at klamre sig til søgelænderet på kryds. En turkatamarans skrog løftes så godt som aldrig fri af vandet, og krængningen er derfor maksimalt fire-fem grader.
Stabiliteten tager også brodden af den værste søsyge. En agten for tværs ombord på en katamaran er mere en ”vralten” end en mavetung rullen. Det er en stor fordel, ikke mindst hvis man har mindre søstærke gæster med ombord.
For og imod
Inkarnerede katamaransejlere har en række andre gode grunde til ”at sejle blyfrit”: Den lave dybgang giver adgang til farvande, hvor kølbåde ikke kan komme. Dæksplads og salon giver masser af bevægelsesrum og fint udsyn fra kahytten. Moderne turkatamaraner har forseglede flydeelementer i skrogene og regnes derfor som synkefri. Og når sejlsæsonen er ovre, kan båden tages på land uden baksen med vinterstativ – katamaranen kan stå af sig selv.
Inkarnerede kølbådssejlere har dog også deres grunde til at vælge katamaranerne fra. Nogle af disse har at gøre med traditioner: En katamaran har ikke de lange, smukke linjer som en ”rigtig” båd. Krængning hører med til sejlads – så kan man mærke, når vinden virkelig trækker. Andre argumenter er mere håndfaste: Det kan være svært at finde en ledig havneplads, der er fem meter bred. Og finder man én, er prisen høj. Ligesom det kan være dyrere at få katamaranen på land, hvis ikke ens sejlklub i forvejen har en kran, der kan klare sagen.
Billede hentet fra www.multihulls.dk
Har man sagt to, må man også sige tre
I mange danske sejleres bevidsthed er en flerskrogsbåd imidlertid slet ikke lig en katamaran. For dem har en flerskrogsbåd tre skrog. At det er sådan, skyldes især Quorning Boats store succes med Dragonfly-serien de seneste år. Dragonfly-trimaranerne har den store fordel, at de kan trække sideskrogene ind langs hovedskroget. Dermed er man bl.a. ude over problemet med at finde en bred pæleplads.
Selvom trimaraner ikke har helt samme komfort som katamaranerne, kan sejlegenskaberne være lige så fremragende. F.eks. satte 60-fods trimaranen “Stena Sovcomflot” i 2005 rekord i Sjælland Rundt ved at klare rundturen på lidt over 13 timer. Den høje fart stiller selvfølgelig krav til materiellet, men så længe der er tale om turmodeller af flerskrogsbådene, vil de være lavet i så kraftigt gods, at havarier og kæntring vil høre til de absolutte sjældenheder.
Du kan finde endnu flere oplysninger og indformationer om flerskrogsbåde på Danske Flerskrogssejleres hjemmeside www.multihulls.dk.
Denne side er skrevet af Lars Hasholt, (journalist og inkarneret flerskrogssejler) i samarbejde med Danske Bådejere.