Et bådkøb kan finansieres på samme måde som et huskøb med pant i værdien. Såvel banker som specielle finansieringsinstitutter yder bådlån og kræver som hovedregel en vis udbetaling, normalt mindst 20% af prisen. Hos nogle finansieringsinstitutter gradueres rentesatsen efter udbetalingens størrelse og bliver lavere, jo mere der kan præsteres i udbetaling.
Standardprisen for en ny båd omfatter sjældent alt det udstyr, der er nødvendigt. Ofte skal der købes navigationsudstyr, radio, pantryudstyr, fendere, fortøjninger, anker, sejl osv. Også ved køb af en brugt båd kan det være nødvendigt at købe en del nyt udstyr. Dette ekstraudstyr kan normalt finansieres sammen med båden.
Det samme kan den afgift, som skal betales for opførelsen i Skibsregisteret eller for ejerskifte. Opførelse i registeret er nødvendig, hvis den belånte båd er på over 5 bruttoregisterton, hvilket svarer til en båd på ca. 28-30 fod.
Bådejerens driftsudgifter er først og fremmest forsikring, havneplads incl. optagning, brændstof/sejl og vedligeholde/nyanskaffelser. Du finder mere information om de enkelte udgifter i menuen til venstre.