Hovedparten af de tilladte biocidholdige bundmalinger i handelen fungerer fuldt ud tilfredsstillende. Hvis man vælger et kobberholdigt produkt, der også indeholder et såkaldt hjælpebiocid eks. zinkpyrithion kan man være ret sikker på, at bunden holder sig tilfredsstillende ren gennem hele sæsonen uden at afvaskning behøves. En forudsætning er selvfølgelig, at produktet er påført efter forskrifterne herunder at bunden ikke krakelerer og skaller af samt at krav til påføringstemperatur og fugtighed overholdes. Læs mere under:
"Før du maler"
I forhold til tidligere tilladte produkter (før 2003) kan der måske forekomme lidt mere slim og alger på bunden - særlig sidst på sæsonen. Men man vil ikke opleve bunde, der er totalt begroede med f.eks. rurer. Der er derfor ingen grund til at ty til kradse midler.
På biocidfri malinger, så som f.eks. glatte produkter eller på bundmalinger med et lavt indhold af kobber (f.eks. 10%), må man dog forvente en del mere begroning end på de ovennævnte bundmalinger, der typisk indeholder 30-40% kobber. Jævnlige afvaskninger af bunden vil derfor være nødvendige for at opretholde tilfredsstillende sejladsegenskaber.