Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

AIS

AIS er et nyt elektronisk hjælpemiddel til navigationen, som viser en mænge informationer om skibene i farvandsområdet. ligeledes kan skibene indbyrdes hurtigt identificere hinanden.

AIS
Automatic Identification System

Siden 1. januar 2005 har det været et krav fra den Internationale Maritime Organisation (IMO) om, at alle skibe over 300 GT skal have installeret et såkaldt ”Klasse A” AIS transponder/sender. Der er overvejer om at udvide systemet til også at omfatte mindre skibe. De mindre skibe skal i govet tilfælde anvende en Klasse "B" AIS transponder.

AIS er et system, hvor skibe kontinuerligt via VHF udsender blandt andet informationer om skibets identitet og bevægelser. På denne måde kan man danne sig et klart overblik over skibstrafikken i VHF’ens dækningsområde. AIS informationer sendes mellem skibe og mellem skibe og AIS- stationer på land

AIS data vist på Det Levende Søkort

Fra skibe med AIS udsender der et hav af oplysninger, fx: Skibet navn, nationalitet, last, dybgang og destination. Men mest interessant er navigationsoplysninger, som position, kurs, fart. Med disse oplysninger er systemet i stand til ud fra egne oplysninger at beregne det tættest man kommer på det andet skib (CPA-Closest Point of Approach) og hvornår det sker (TCPA - Time to Closest Point of Approach).

Eksemplet til højre er hentet fra en svensk hjemmeside. Eksemplet viser, at man kan udvælge de informationer, man mener er relevante.

Fra landstationerne kan der ligeledes sendes korte tekstbeskeder til skib i området, udlægges ”virtuelle bøjer”, som kun eksisterer i skibenes elektroniske informationssystem. Landstationerne opsamler al AIS information og sender det til en fælles server i Farvandsvæsenet. Ved hjælp a disse registreringer kan man afspille et skibs sejlads gennem danske farvande, hvis det skulle være nødvendigt i forbindlese med havari, oliespild etc.

Skibene udsender deres positions rapporter med korte mellemrum. Jo hurtigere skibet sejler jo oftere sendes positions rapporten. I Danmark bruges to VHF kanaler til transmission af AIS rapporter. Hver rapport tager 26,6 millisekunder, hvilket giver plads til 2250 rapporter pr. minut pr kanal eller 4500 små transmissioner pr. minut. Da skibene ofte udsender rapporter skal der ikke mere end et par hundrede skibe til at optage alle 4.500 tidsenheder. Båndbredden er altså begrænset.

Den begrænsede båndbredde har ikke den store betydning i danske farvande, da det ikke under de nuværende forhold er sandsynligt at så mange skibe vil befinde sig inden for én stations rækkevidde.

AIS data vist på en hjemmeside

Billedet til venstre viser alle AIS skibe omkring København den 26. juli 2007. Billedet er også hentet fra en svensk hjemmeside.

AIS og fritidsfartøjer

Da mange fritidsbåde har VHF ombord er det nærliggende at se på, hvad der skal til for at kunne bruge AIS informationerne. AIS vil øge sikkerheden og man vil hurtigt kunne identificere skibe i nærheden, hvis man kommer ud for havari eller en ulykke, for derefter at kalde skibene via VHF.

For at udnytte den eksisterende VHF Antenne både til almindelig kommunikation og til AIS skal man have en VHF-splitterbox. For at kunne tolke AIS signalet skal man anskaffe sig en AIS-receiver, og til sidst skal man have et navigationssystem, som kan vise AIS informationerne på en skærm.

I dagens priser ligger en VHF-splitterbox fra ca. 1.000 kr., mens en receiver koster fra ca. 2.000 kr.

Den sidste del er at købe software til en pc-plotter eller en gps-kortplotter.

Det Levende Søkort og AIS.

Det har gennem længere tid været et ønske fra Dansk Sejlunion og T-Kartor at implementere AIS i Det Levende Søkort. Vi håber meget, at vi kan finde midler til at foretage denne implementering i 2008, men vores beslutning vil altid blive taget ud fra en nøje vurdering af udviklingsomkostningerne og at nødvendigt ekstraudstyr kan købes til en fornuftig pris.

Du kan være med til at præge udviklingen af Det Levende Søkort på Danske Bådejeres debatforum.

 
Software pilots
Kontrakt til handel af brugt båd
 Forsikringstilbud
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk