Kompasset er vores vigtigste instrument ombord. Vi bruger det til at holde kurs, overfører rutebergninger fra papir til virkelighed. Uden kompas ingen navigation.
Kompasset er det vigtigste navigationsinstrument. Det er det primære hjælpemiddel til retningsbestemmelse og det er en forudsætning for at kunne holde en kurs. Kompasset anvendes desuden til at konstatere om der er fare for sammenstød med andre skibe. Normalt anvendes to typer kompas ombord, - styrekompas og håndpejlekompas. Et traditionelt magnetkompas har to eller flere stangmagneter fastgjort på undersiden af en kompasrose, der er gradinddelt og med angivelse af kompassets hovedretninger. Kompasrosen er ophængt på en pivot og indkapslet i en glas- eller plastik beholder fyldt med væske. Væsken dæmper kompasrosens bevægelse og en form for kardansk ophæng sikrer, at kompasrosen altid står vandret. Når kompasset (skibet) drejes, vil kompasrosen vise mod magnetiske nord (som ligger ved Canada).
Styrekompas
Alle fartøjer bør være udrustet med et styrekompas. Når kompasset placeres (monteres) ombord, er det afgørende, at det er direkte synligt fra de(n) plads(er), hvorfra der normalt styres. Styrestregen skal omhyggeligt justeres efter skibets diametralplan (længdeakse).
Disse hensyn er forklaring på, at der i både med ratstyring anvendes kuglekompasser placeret på styresøjlen direkte foran rorgængeren. I både med rorpind er det almindeligt med to kompasser monteret i skottet på hver side af nedgangen til kahytten. Generelt bør kompasset anbringes så langt som muligt fra jernholdige materialer ombord samt fra skibets kabel- og elinstallationer. Løse magnetiske genstande (anker og ankerkæde, transistorradio osv.) af enhver art bør ligeledes holdes væk fra kompasset, eller i det mindste have en fast plads ombord.
Håndpejlekompas
Da styrekompasset normalt ikke er anbragt, så man frit kan pejle over kompasset, er det nødvendigt, at man også har et håndpejlekompas. Håndpejlekompasser virker ved, at man over et indeks (sigtelinie) sigter mod det mål - skib eller sømærke -, man vil pejle og herefter aflæser pejlingen.
Fluxgate-kompasser
En anden og mere moderne type kompasser er de såkaldte ”Fluxgate” kompasser. Kompasset virker ved at jordens magnetfelt skaber induktion i en spole. Induktionen varierer med retningen i jordfeltet, hvorved nordretningen kan fastholdes og vises (digitalt) på et display. Den umiddelbart store stabilitet og præcision, som kompasset giver indtryk af, skal dog tages med forbehold, idet fluxgate kompasser er behæftede med samme fejl som traditionelle kompasser. Endvidere vil stor krængning eller voldsomme accelerationer kunne give en betydelig fejlvisning. Fluxgate kompasset anvendes ofte som giver til elektroniske instrumenter så som selvstyrer, GPS, kortplotter og radar.
Jordmagnetisme
Jorden er omgivet af et magnetfelt, der sandsynligvis er skabt ved en induktion i jordens indhold af magnetisk materiale. Induktionen menes fremkaldt af den elektromagnetiske stråling fra verdensrummet. En fuldgyldig klarlægning af årsag og virkning eksisterer foreløbig ikke, men til brug i navigationen er det tilstrækkeligt at konstatere, at alle frit drejelige magnetnåle på jorden vil rette sig ind efter jordfeltet og pege mod magnetisk nord
Misvisning
Geografiske nordpol og den magnetiske nordretning er ikke sammenfaldende. Vinkelforskellen mellem disse to nordretninger kaldes kompassets misvisning. Størrelse og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden man befinder sig. Linier tegnet gennem punkter med samme misvisning kaldes isogoner.
Aflæsning af kompasset
Når man aflæser en kurs måles vinklen mellem skibets retning og den magnetiske nordretning.
RETVISENDE TIL MISVISENDE: Misvisning: vest “lægges til”. Misvisning: øst "trækkes fra”.
F. eks. misvisning 5° vest. 150° rv + 5°vest = 155° mv
MISVISENDE TIL RETVISENDE: Misvisning: vest “trækkes fra”. Misvisning: øst “lægges til”.
F. eks. misvisning 5° vest: 155° mv - 5°vest = 150°rv