Danmark har vi efterhånden afskaffet de fleste officielle papirer i forbindelse med ejerskab af fritidsbåde. I hverdagen er det naturligvis en lettelse, men i forbindelse med sejlads i udlandet kan det være et handicap, når den lokale myndighed ønsker at se bådens papirer, for at han kan udfylde sin egne formularer.
For at hjælpe langtursejlere har Dansk Sejlunion gennem mange år udstedt et Internationalt certifikat, som kan lette den lokale embedsmands arbejde med at indsamle oplysningerne om den gæstende båd. Certifikatet er udviklet på grundlag af erfaringer, danske sejlere har gjort på langfart og under besøg i fremmede havne.
Certifikatet er ikke et officielt papir, men er et godt og billigt alternativ til at få båden optaget i Skibsregistret. Bagsiden af certifikatet er samtidig justitsministeriets officielle skrivelse, som dokumenterer at privatejede danske fritidsfartøjer med dansk besætning har tilladelse til at føre splitflag.
Man kan erhverve Dansk Sejlunions internatioanle certifikat, ved at downloade og udfylde anmodningen og sende den til:
Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, Att.: Anni Jensen
Du kan også benytte en elektronisk indberetning af de nødvendige data om din båd. Gå til elektronisk indberetning.
Samtidig indbetales Udstedelsesgebyr viawww.sejlershoppen.dk. Når Dansk Sejlunion har modtaget betaligen udstedes og fremsendes det internationale certifikat.