Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Sejlads i Norge

Generelle forhold om sejlads i Norge

Norge 

Turen går til Norge

Kysten var Norges landevej gennem mere end 1000 år. Det var så langt lettere at føre fragt ad søvejen end ad dårlige veje og stier langs dale og over fjeld.

Jernbane og et udbygget vejnet har ændret dette, men det er langs kysten, man finder den største del af befolkningen og Norges historie fra Vikingetid til i dag. Kysten fra Nordlandets stejle fjeldland, Vestlandets vejrbidte skærgårde og morænekyst på Jæren til Sørlandets lune løb i læ af Telemarkens højslette, sluttende med Oslofjorden og Hvalers ørige nær grænsen til Bohus len.  

Det er en kyst med smilende bygder, - hvide pÅ Sørlandet, rødmalede i vest, med hytter og bådhuse, småhavne og lune ankervige mellem de få større byer.

Der møder man kystfragtskibe, fiskere, og mellem hytte og handelsmand talløse små motorbåde, håndteret med sikkerhed som danskeren en cykel. Da er båden til transport, en brugsting. Men man møder også folk, som sejler for lyst, under sejl eller for motor, norske eller udenlandske, som én selv på opdagelse i disse rige og fascinerende farvande. Fra svenskegrænsen og til Kristiansand er der mange i skoleferien, men derfra tynder det ud, og vest for Lindesnes glæder man sig over de både, man ser. 

Endelig har også Norge et sejlbart kanalsystem: Telemarkkanalen, som forbinder Langesundsbugten ved Skien med Notodden og Dalen i Telemarken.

 Kun 60 sømil fra Hirtshals, ca. 90 fra Thyborøn eller noget længere langs svenskekysten, venter denne rigdom på sejloplevelser.

Hent fil om sejlads i Norge 

 
Bereskabsforbundet
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk