Flere steder i Sverige, Norge og Finland såvel som i Vesteuropa findes sejlbare elve, floder og kanaler, som forudsætter passage af sluser. Slusningen med strøm og kogende sø omkring båden kan vække bekymring første gang, man skal opleve den. Men grebet rigtigt an indebærer slusning ikke større risiko for skader på ens fribord. Sluser er imidlertid meget forskellige. Fra de ofte århundredgamle og temmelig små sluser med stigbord i portene til f.eks. Trollhättans store, moderne sluser, hvor vandet lukkes ind eller ud gennem slusebunden, næsten uden uro i vandet. Slusningsteknikken er derfor også forskellig, ligesom den er forskellig ved slusning op og ned. I kanalkort o.l. er det som regel beskrevet, hvordan man anbefaler slusningen på de stræk, der er vist i kortet. Læs det og tilpas jer de lokale forhold bedst muligt.
Gamle sluser
Opslusning
I de gamle sluser i Götakanal, Dalslandskanal, Telemarkkanalen m.fl. hæves båden mellem 2 og 3 meter. Stigbordene er placeret i selve sluseportene, og når vandet lukkes ind, medfører det betydelig uro i slusen, hvor vandet cirkler fra stigbordet og rundt, så båden presses frem i slusen og sættes i bevægelse ud fra og tilbage mod slusevæggen. Det er derfor vigtigt at kunne tage effektivt hjem på fortøjningerne, ligesom båden må være solidt affendret. Dette gøres med tykke fendere (med en diameter på mindst 15 cm) eller evt. scooterdæk i lærred og gerne med et 2-2,5 meter langt fenderbræt hen over fenderne. Især i sluser med lodrette pæle til beskyttelse mod den groft tilhuggede fjeldvæg i siden af slusen er det næsten umuligt at affendre forsvarligt med fendere alene. Bemærk: Scooterdæk skal være forsynet med opdriftsmiddel som skum eller slange. Ellers er de forbudt at bruge i sluserne. Hvis et dæk synker i slusen, kan det komme i klemme i porten, så slusen i værste fald skal tømmes for at få det ud.
Umiddelbart før indløb i slusen, springer en fra besætningen i land med en ende (11/2-2 gange så lang som slusens stighøjde), som er gjort fast agter. Er det i en højere sluse eller p.gr.a. kanalens vanddybde ikke muligt at sætte besætning i land før slusning, må man benytte en af de stiger, der er indmuret i slusevæggen.
Når båden er på plads i slusen, lægger gasten på land fortøjningen om en pullert og tager imod en fortøjning, som man hiver op fra dækket. Fortøjningen gøres ligeledes fast om en pullert på slusekajen 1½ bådlængde fremme, og man haler hjem på fortøjningen om bord, efterhånden som vandet stiger. Man kan med stor fordel surre en (kaste)blok til en klampe eller pullert på fordækket og vise forfortøjningen derigennem og agter, hvor man i ro og mag kan tage det slække hjem over et skødespil, efterhånden som vandet stiger. Dermed har man langt mere kraft til at holde båden i ro. Agterfortøjningen skøtter sig selv, og når slusningen er forbi, og båden ligger ved kajkanten, kan den landsatte kaste los og bekvemt stige om bord - klar til næste slusning.
I nogle sluser styrer slusevagten alt fra en styrepult. Andre sluser er automatiske, hvor man før ankomst til slusen drejer på en stang, der hænger over kanalen før slusen, benytter en fjernbetjeningsboks eller passerer en radar, som aktiverer slusen. Efter fortøjning trækker/løfter man i en snor/stang, som starter selve slusningen. Slusepersonalet instruerer på forhånd. Teknikken beskrives i diverse kort og kanalhåndbøger. Når slusningen er slut, åbner sluseportene. I automatsluser skal man huske, at hvis der er flere både i slusen, skal de sejle ud samtidig af hensyn til lysdetektorer, der får portene til at lukke igen. Slusepersonalet instruerer. De er uhyre flinke og hjælpsomme. Ud over at sørge for placering af fortøjningerne er det ved manuelt betjente sluser almindeligt, at man hjælper til med at lukke og åbne portene.
Nedslusning
Ved slusning nedad er der langt mindre uro i vandet, og man kan have en fortøjning både for og agter eller afhængig af bådens form en enkelt ende midtskibs. Man må under ingen omstændigheder gøre fast under slusning nedad! Fortøjninger lægges dobbelt, så de kan hales ind fra båden. Hele besætningen bliver ombord under slusning nedad.
Under slusning nedad skal man være opmærksom på ikke at lægge sig for nær slusetærsklen. Den er som regel markeret på slusekanten, eller slusevagten vil advare en. Især med vinden tværs kan det kræve nogen færdighed at manøvrere båden sikkert ind i - og navnlig ud af slusen, fordi sluseportene er smalle, og det er vanskeligt at sikre ordentlig styrefart. I værste fald kan man varpe sig frem.
Nye sluser
Op- og nedslusning
I de store moderne sluser er uroen i vandet meget mindre. Til gengæld er stighøjden oftest væsentlig større, op til over 20 m, og det er ikke muligt at fortøje med ender op til slusekanten. I stedet bruger man de mindre pullerter eller endnu bedre slusens stiger, som er indmuret i slusevæggen, og dem kan man successivt lægge sine fortøjninger omkring, men det kræver nogen behændighed, fordi det kan være svært at række så langt, og vandet stiger og falder temmelig hurtigt. I de fleste høje sluser er der flydepullerter i kammervæggen, hvor man gør fast til en enkelt pullert med ender fra for og agter afhængig af bådens facon. I nogle sluser er der flydepontoner til fortøjning, bl.a. Kielerkanalen og i den store skibselevator på Elbe Seiten Kanal ved Lüneburg.
Advarsel
Er du i sluse sammen med erhvervsfartøjer, lægtere, slæbebåde, passagerskibe mv. med kraftige motorer, så husk at holde godt fortøjet, indtil det er din tur til at sejle ud af slusen. Skruevandet fra kraftige motorer skubber hurtigt en sjusket fortøjet båd ind i slusesiden med risiko for alvorlige skader.
Generelle regler
Under slusning:
· skal fortøjningerne være tilstrækkeligt lange,
· skal alle ombordværende bære redningsvest,
· skal alle henstillinger fra slusevagten efterkommes,
· må de rød-hvide pæle før slusen ikke passeres, før klarsignal er givet (Gøta kanal), skal bådens motor standses under ophold i slusen, i al fald hvor det kræves af kanalreglementet,
· skal båden være forsvarligt affendret,
· venter lystfartøjer på erhvervsfartøjer, med mindre personalet giver anden besked.
· Lystfartøjer må ikke ligge i vejen for erhvervsfartøjer, der er ved at gå ind eller ud af slusen.
· Kontakt slusepersonalet pr. VHF, hvor det er muligt, ca. 1 km før ankomst til slusen. Måske er der netop plads til dig også. Du kan også få oplyst evt. ventetid, og hvilke fartøjer, du skal sammen med.
Nedenstående kan du finde en artikel, som bygger på erfaringer med sejlads i motorbåd på de belgiske og franske floder. Forfatteren, Otto Grove, uddyber ovenstående med soine erfaringer med andre typer af sluser. De indledende bemærkninger om redningsvest er ikke verificeret af Danske Bådejere og må stå for forfatterens egen regning.
Læs mere om sluser