Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Søkort

Om brug af søkort ved sejladsplanlægning
KMS kort 
Søkortdata i Danmark indsamles af Kort og Matrikelstyrelsen på grundlag af blandt andet data fra Farvandsvæsenet. Godkendte søkort distribueres af Ivar Weilbach. Andre forlag udgiver søsportskort, men disse er ikke godkendt af Kort og Matrikelstyrelsen, da man ikke kan garantere for behandlingen af de data, som ligger til grund for produktionen.

Søkortene skal være opdaterede, således at ændringer i farvandsafmærkninger og andre data er indført i kortene. Vedligeholdelsen af kortene skal ske ud fra Efterretninger for Søfarende eller ud fra Søkortrettelser. Oplysningerne kan findes på følgende hjemmesider

www.frv.dk og

www.kms.dk/Soekortognavigation/Soekortrettelser/

Søkortene over de danske farvande ajourføres og trykkes efter behov.
Oplysninger om gældende udgave af et kort kan ses på nederste højre hjørne af søkortet.

Oplysning om udgivelse af nye kort, nye udgaver eller ajourførte optryk bringes i ”Søkortrettelser”.

Ajourførte optryk
Søkortene udgives for størstepartens vedkommende som det, der benævnes ajourførte optryk. Et ajourført optryk af et kort udgives, når antallet af rettelser til et kort nødvendiggør dette, eller kortet er ved at være udsolgt. Et ajourført optryk indeholder alle rettelser, der er offentliggjort i "Søkortrettelser". Ved udgivelse af et ajourført optryk annulleres tidligere tryk med samme udgavenummer ikke, da brugeren løbende har kunnet opdatere søkortet via ”Søkortrettelser”.

Nye udgaver
Såfremt rettelserne til et kort er så omfattende, at det ikke er muligt eller forsvarligt at opdatere kortet via ”Søkortrettelser”, udgives en ny udgave af søkortet. Ved udgivelsen af en ny udgave annulleres den tidligere udgave af kortet.

Nye søkort
Kort & Matrikelstyrelsen fremstiller og udgiver et nyt kort, hvis ændringer i sejladsmønstret, ændringer i kravet til kortets dækning/skala eller lignende gør det nødvendigt.
Et nyt kort kan enten erstatte et eksisterende kort eller supplere kortsamlingen.

Søkort er ikke nok
En dom fra 2007 siger at opdaterede søkort ikke fritager fritidsskipperen for ansvar, hvis han forlader anbefalede ruter (afmærkede ruter). Der stilles ligeledes krav om, at man har sat sig ind i grundlaget for produktionen af søkort, havnelods og andet relevant materiale.

 

 

 
Bereskabsforbundet
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk