Nødraketter og nødblus

Hidtil har køb af maritime nødsignaler været omfattet af krav om polititilladelse, medmindre købet blev registreret i skibets tilsynsbog. Da mindre skibe ikke har en tilsynsbog, skulle lystsejlere være henvist til at søge polititilladelse til erhvervelse af nødsignaler.

Dansk Sejlunion og Søsportens Sikkerhedsråd havde i fællesskab gjort myndighederne opmærksom på, at dette var helt urealistisk og anmodede om at reglerne blev udformet på en måde, så de var i overensstemmelse med, hvordan dette rent praktisk fungerer i dagligdagen for lystsejlerne – og således at reglerne ikke fik en negativ effekt på søsikkerheden.

For at gøre det nemmere for lystsejlerne at købe nødsignaler, blev reglerne ændret således at nødsignaler frit kan købes hos skibsprovianteringshandlere og forhandlere af skibsinventar mod forevisning af gyldig legitimation.

Reglerne indebærer desuden, at der uden polititilladelse kan opbevares op til 5 kg nødsignaler i et lystfartøj.

Reglerne er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Søfartsstyrelsen og Søsportens Sikkerhedsråd og er formuleret i bekendtgørelse nr. 227 af den 29. marts 2001.

Nødraketter/nødblus
Nødraketter eller nødblus er i de fleste tilfælde lettest at observere. Hvor meget pyroteknisk udstyr, der bør være i et fartøj, afhænger dels af dets størrelse, og dels af hvilket farvand, man færdes i. I Danmark findes intet lovkrav herom, men EU-anbefalingerne, der fremgår af skemaet, kan tjene som vejledning for, hvad der under forskellige sejladsformer som minimum bør være om bord i et fritidsfartøj.

Sejlads under land
2 røde nødblus
2 orange røgblus

Kystsejlads
2 røde nødraketter
2 røde nødblus
2 orange røgblus

Sejlads fri af kysten
4 røde nødraketter
4 røde nødblus
2 orange røgblus

Der findes tre typer pyrotekniske nødsignaler plus èt opmærksomhedssignal

• Røde nødraketter (faldskærmsblus). Stiger efter affyring til en højde af mindst 300 m, før de frigør et rødt blus i en faldskærm. Blusset brænder i mindst 40 sekunder og kan ses i op til 10 sømils afstand. Faldskærmsblus er til alarmering på lidt større afstand, dag som nat.
• Røde nødblus (håndblus) Brænder efter affyring i godt et minut, er synlige i op til tre sømils afstand og er altså til alarmering på kort hold.
• Orange røgblus Tjener efter affyring ligesom flydende orange røgbomber til at angive fartøjets eller en overbordfaldens position, og røgfanen kan hjælpe en helikopter til at bedømme vindretningen.
  
• Hvidt håndblus. Er ikke et nødsignal, men et opmærksomhedsignal, og benyttes f. eks., hvis man ligger med motorstop i vindstille for stævnen af en supertanker! Det betjenes ganske som det røde håndblus.

Nødraketter/-blus kan købes i yachtudstyrsforretninger. Nødsignalernes udløbsdato er af betydning og bør respekteres. Selvom gamle raketter oftest tænder ved affyring, kan de skilles fra deres faldskærm, og de stiger ikke så højt, som de skal. Det er uheldigt, idet de dels bliver mindre synlige, og dels er der risiko for, at de stadig brænder, når de går ned. Desuden ændres farven med tiden, så røde faldskærmsblus ikke længere brænder rødt, men orange eller endda hvidt, og det kan skabe forvirring.

En accepteret regel er, at mindst halvdelen af raketter og blus skal være inden for deres påførte anvendelsestid, medens de udløbne kan tages med som supplement under forudsætning af, at de opbevares i en vandtæt beholder.

Betjening af nødraketter er ikke standardiseret, og man må derfor nøje sætte sig ind i, hvilken vej ens egne raketter skal vende og hvorledes de affyres. Så nøje, at man kan gøre det rigtigt - også i buldermørke, hvor der ikke er mulighed for at læse instruktionen på siden af raketten.

Derudover gælder nogle generelle regler

• Alle raketter skal affyres med vinden i en vinkel på omkring 15º fra lodret.
• Affyr endnu en raket 1/2-1 minut efter den første, fordi nogen måske netop har skimtet den første og nu kigger opmærksomt for at se, om det var rigtigt og vil sikre sig retningen.
• Vent altid med at affyre den sidste nødraket eller tænde det sidste håndblus, indtil der er vished for, at hjælp er i sigte.
• Håndblus holdes efter affyring kun i håndtaget, da røret bliver meget varmt, og blusset holdes i arms afstand ud over læ side for at undgå glødeskader på dæk eller gummiflåde. Antænder et håndblus ikke, kastes det i vandet så langt væk fra båden som muligt.
• Blus, der tændes med snor, har ofte en indbygget 3 sekunders forsinkelse. Så kig aldrig ned i blusset efter affyringen!

I mangel af raketter eller håndblus kan man afbrænde f. eks. en klud vædet med petroleum eller olie (aldrig benzin) i læsiden og holdt godt fri af båden.

Lys og lyd
Ved hjælp af lys (projektør) kan man også påkalde sig opmærksomhed ved at morse SOS (tre korte - tre lange - tre korte). Samme signal kan afgives med lyd eller uafbrudt brug af tågehornet. Findes der knaldsignaler om bord, affyres disse med ca. 1 minuts mellemrum.

Signalflag
Signalflag N hænges over signalflag C et synligt sted på båden. Et firkantet flag ophængt med en kugle (el.lign. form) over eller under flaget på et synligt sted på båden.

 

Armsignaler
Hold armene ud fra kroppen. Hæv og sænk dem langsomt. Dette signal kan gøres mere synligt, hvis et flag eller en orange redningsvest holdes i hver hånd.

 

VHF som nødradio
Lyngby Radio udfører kystradiotjenester i traditionel forstand med særlig vægt på de sikkerhedsmæssige opgaver nød-, il- og sikkerhedskommunikation.

Med indførelse af DSC (Digital Selective Call) er en del af overvågningen overgået til automatisk monitorering på de dertil udvalgte frekvenser indenfor både VHF, MF og HF, men der lyttes fortsat døgnet rundt på den internationale nødfrekvens for voice VHF kanal 16. Ved DSC distress- og urgency alert på MF og HF, åbnes de tilsvarende voice nødfrekvenser på hhv. 2182 KHz og i kortbølgebåndene 4, 6, 8, 12 og 16 MHz.

Misbrug aldrig et nødsignal

F. eks. berettiger et motorstop ikke umiddelbart til at udsende et nødsignal. Misbrug af nødsignaler og falske alarmer straffes med bøde eller hæfte - og kan efterfølges af en stor regning for den iværksatte redningsaktion.

Gamle raketter skal destrueres. De må ikke bruges som fyrværkeri. Heller ikke nytårsaften.

I følge de nyeste bestemmelser skal nødraketter aflevers på den lokale genbrugsstation.