Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Redningstjenesten

Professionelt beredskab til eftersøgning og redning til søs

SOK er ansvarlig for den danske eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR-tjenesten (Search and Rescue). SAR-tjenesten skal sikre den bedst mulige indsats for redning af nødstedte i de danske farvande. Dertil kommer assistance til danske søfarende globalt, f.eks. ved formidling af patientevakueringer.

SAR-tjenestens opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til internationale forpligtelser, nationale behov og aftaler, indgået mellem såvel nationale som internationale bidragydere.

Den danske SAR-tjeneste er etableret som en integreret del af SOK operationscenter i Århus. Den daglige ledelse udøves fra skibsfartens og luftfartens redningscentral eller Joint Rescue Co-ordination Centre (JRCC) Danmark.

I detaljer omfatter opgaven, at kunne reagere og iværksætte foranstaltninger til at assistere nødstedte personer principielt inden for dansk område, også kaldet den danske eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Opgaven omfatter også global assistance til danske søfarende ved formidling af for eksempel patientevakueringer m.m.. SOK koordinerer behandlingen af personer med dykkersyge i dansk område og kan kontaktes af danske dykkere i udlandet, hvis de har symptomer på dykkersyge. SOK formidler så kontakten til en dansk dykkerlæge.

Varetagelsen af SAR-tjenesten omfatter også ansvaret for håndtering af Global Maritime Distress Safety System (GMDSS) nødalarmer. Denne opgave er global, da nødalarmer kan komme fra danske skibe i fjerne egne af verden.

SAR-tjenesten behandler årligt ca. 2.000 anmeldelser, der i 2005 førte til 753 aktioner – fra egentlige redningsaktioner til ambulanceflyvninger mellem hospitaler eller fra øer og øvrige isolerede lokaliteter til hospitaler. Til de egentlige redningsaktioner er også medregnet patientevakueringer fra skibe samt behandling af dykkersyge. SAR-tjenesten behandler også ca. 800 GMDSS alarmer årligt.

 
Software pilots
Kontrakt til handel af brugt båd
 Forsikringstilbud
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk