Vi har modtaget denne artikel fra en sejler i Rudkøbing og viderbringer hermed et par gode råd.
Ting har det med at komme bag på os. For eksempel stormfloden i efteråret 2006. Selv om det var varslet kom det bag på de fleste at vandet steg så meget – og så hurtigt.
De, der havde mulighed for det var på havnen allerede først på eftermiddagen, og fik gjort forfortøjningerne længere, så båden kunne følge med op, mens vandet steg. Andre kom senere – og for sent: deres forfortøjninger stod som violinstrenge og var ikke til at løsne. Vejret gjorde det umuligt at komme ombord, så sagerne skulle ordnes fra broerne, der på det tidspunkt allerede var oversvømmet. En del – og især de, der havde fortøjet med fast øje i land – måtte i største hast arrangere nødfortøjninger, og hvorefter de faste fortøjninger blev kappet med knive. Alle hjalp hinanden og tog så vidt muligt vare på de både, hvor mandskabet ikke var opmærksomme på faren. Lokalt steg vandet i Rudkøbing en meter og halvfjerds over daglig vande!
Hen over midnat stilnede det af – vandet begyndte at falde og næste morgen der der stort set normale tilstande i havnen. Stort set.
Stort set – fordi det ikke havde været muligt at forlænge forfortøjningerne på alle både. Et par steder havde bådene simpelthen trukket brodækket til vejrs og revet broerne fra pælene – enkelte både havde været faretruende nær på at få stævnen trukket under vand og dermed i fare for at synke.
Det kunne let være undgået. Så her et godt råd!
Hvis man fortøjer mod land ved at lade fortøjningen gå to gange om pælen eller klampen i land og slutte af med dobbelt halvstik om egen part, så kan fortøjningen altid løsnes fra land – selv når der er kraftigt træk på fortøjningen. Og anvender man rigtigt langt tovværk kan man fra broen altid justere fortøjningerne, hvad enten det drejer sig om stormflod eller blot en overraskende storm.
Til overvejelse – nu hvor bådene snart skal i vandet.
Jens Cortsen-Møller, Rudkøbing, januar 2007
Denne side er uploadet af Jens Koch i samarbejde med Danske Bådejere.