Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Bovspryd

Forbedring af en motorsejlers (Nauticat 33)sejlegenskaber med et bovspryd.

 

En Nauticat 33 uden bovspryd sejler ikke så godt for sejl, da sejlcentret er for langt agter. D.v.s. at båden vil gå op i vinden for kryds, og at den i det hele taget ikke kan krydse ret godt, da genuaen ikke vil trække effektivt.

Men, der er to muligheder for at få et bovspryd. Man kan købe et færdigt fra Siltala yacht (gennem importøren), eller lave det selv. Det sidste er langt det billigste. Desuden giver den viste løsning lettere adgang til båden, end værftsløsningen.
Værftets løsning går ud på at hæve søgelænderet, som på de nyere både, det er en dyr løsning. Jeg spurgte på denne til min forrige NC33, det var for 10 år siden, og dengang kostede det 17.000,00 kr.

Jeg besluttede at lave en selv, sådan at forstå at jeg lavede en træmodel, hvorefter en smed lavede det rustfrie arbejde. Samme model har jeg brugt til min nuværende NC33. Jeg har bibeholdt søgelænderet, idet jeg mener at det klæder båden bedst. - båden ser ikke så høj ud som den løsning vær.

Læg mærke til at ankeret har en rulle, sat på en tværstang med to stop således at rullen bliver hvor den skal være. Denne tværstang kan afmonteres.

Træarbejdet har jeg selv lavet: vandfast finer med teakstave på. Vaterstaget har fat i et beslag lige over vandlinien. det er skruet igennem skroget, og spændt indefra, i ankerbrønden.

Træmodellen har været lånt ud en del gange, indtil den ikke kunne bruges mere. Til dato sejler der ca. 8 stk. NC33 rundt med denne løsning

Modellen laves i trælister, således at den tilpasses på båden.

Det er næsten umuligt at lave en tegning der beskriver "den rumlige struktur".

Jeg har trukket en plastslange over waterstaget, dette for at undgå støj fra ankerkæden, når vi ligger for svaj.

Det er nu lettere at entre båden, idet finerpladen med teakstavene er god "at lande på", og sætte af fra.
Forstaget er fint at holde fast i.

 

 

 

af Jens Koch Denne side er skrevet i samarbejde med Danske Bådejere

 
Software pilots
Kontrakt til handel af brugt båd
 Forsikringstilbud
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk