Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Mesanmast

Søjletrykket i en mesanmast i en motorsejler

 

For et par år siden var vi ude at sejle i meget hårdt vejr, vinden var i pustene oppe over 20 m/sec. Jeg havde sat mesanen som støtte, og så længe vi sejlede for halvvind gik det fint. Men da vi lagde nordover og fik vinden ret agten ind (jeg havde slækket ud på mesanen for at udnytte vinden), så var det lige ved at gå meget galt.

Fra fabrikkens side er mesanvantet, der støtter masten ved påvirkning fra agter, ca. 30-40 cm fra mastens lodlinie. Det giver meget store søjlekræfter i mesanmasten, så store at dækket ikke kan modstå belastningen.

Jeg så op og erfarede at mesanen gav sig næsten en meter fremover i toppen. Jeg tog sejlet ned i en fart.
Jeg kontrollerede mastefoden/dækket da jeg kom i havn. Dækket havde givet efter hele 2 mm, så nu er der en lille nedadgående bule ved mesanmastens understøttelse, men med den ændring jeg har udført, betyder det ikke noget.

Jeg har ændret konstruktionen. Som det kan ses af foto har jeg sat et ekstra agterstag, og kortet bom og sejl op. Kæden som er vist, går kun ca. 1.5 meter op til staget (jeg har genbrugt et stag). Kæden er delt ud i to "grene" fra det rustfrie beslag. Der er således to øjebolte i skroget.
Da jeg har benyttet en kæde, så har jeg også monteret en kasteblok øverst ved kæden, dette for at have en slags "lastebom" hvis der bliver mand over bord eller andet. Jeg kan herefter benytte spillene til hejs. Dette kan ikke ses på fotoet.

Nu kan det blæse "en halv pelikan" og jeg vil ikke være nervøs for mastehaveri mere.
En lille positiv bivirkning er at båden sejler bedre for sejl med alle sejlene sat, idet den nu ikke er så luvgirig mere.

 

 

En hurtig udregning: Hvis masten var trykket 5 mm ned i dækket, så var den væltet!

Denne side er skrevet af Jens Koch i samarbejde med Danske Bådejere

 

 
Software pilots
Kontrakt til handel af brugt båd
 Forsikringstilbud
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk