Bedre sikkerhed for indtrængning af vand ved stævnrørsaksel.
Mange motorsejlere, især langkølede udgaver, er forsynet med en akselgennemføring med en gummimanchet og et bronzeleje som smøres af en fedtsprøjte. Et udmærket system som har vist sin holdbarhed i mange professionelle fartøjer. Men, der er en ulempe, der er ingen ekstra sikkerhed indbygget,
hvis gummimanchetten svigter, så kan lænse pumpen ikke hamle op med det indtrængende vand.
Dette kan der gøres noget ved; man kan montere, udvendigt, en ekstra beskyttelse. Man laver 3 skiver i en god gummikvalitet (ca.. 3 mm tykke, man kan i enhver ship-shop købe en gummikrave, som normalt benyttes til mastegennemføring. Desuden købes en plast ring).
Tildan et hul til akslen, og skære skiven op fra centrum og ud på alle tre. Skær plast ringen over.
Som det kan ses af foto, så er tætningen en god sikkerhed at have.
Til højre: Øverst plastningen, nederst en af de tre gummiskiver, midterhullet er med samme diameter som skrueakslen.

Den viste båd er en Nauticat 33, langkølet
Nu kan hele herligheden monteres uden at afmontere hverken aksel eller skrue på båden.
Man krænger skiverne over akslen, kommer silikone lim på den og forskyder den 120 grader i forhold til hinanden, sætter plast ringen ind over til sidst, og skruer denne på skroget.
Husk at bore huller i plast ringen og i skroget til skruerne inden limning.
En meget billig og god løsning, nu vil der kun komme meget lidt vand ind ved uheld, og dette kan pumpen sagtens klare.
Denne side er skrevet af Jens Koch i samarbejde med Danske Bådejere.