Velkommen

Danske Bådejere
Dansk Sejlunions hjemmeside for tursejlere og bådejere

Dansk Sejlunion arbejder for at skabe de bedste betingelser for tursejlads og attraktive tilbud/services og vidensdeling mellem tursejlere og bådejere.

På hjemmesiden bringer vi nyheder og artikler som kommer til vores kendskab gennem Danske Sejlunions samarbejde med myndigheder, fra klubbernes medlemmer og samarbejdspartnere i bådbranchen.

 

Tætning af gummilister

Et godt råd om gummilister

Jeg har, i løbet af årene, været ude for at tætningslister til vinduerne i de både jeg har haft, ikke altid holder vandet ude. Hvis det er større utætheder, og gummilisterne ikke har været vedligeholdt, så kan den eneste løsning være en udskiftning, men det er en bekostelig affære.

I begyndelsen prøvede jeg at tætne med silikonegummi, idet jeg trykkede dette ind mellem gummilisterne og skroget, og gummilisterne og vinduet. Men, da silikonegummi hærder og ikke kan følge den bevægelse en sort gummiliste gør, når den bliver udsat for de ret store temperatursvingninger, vil de blive utætte efter en tid.

Jeg er gået over til at bruge silikonefedt i stedet for. Silikonefedt har den egenskab, at den ikke hærder, og at den selvfølgelig er vandskyende. Da den ikke hærder, kan den følge gummiets bevægelser. Desuden gør fedtet det, at den beskytter gummilisten.
Som det fremgår af billederne, så benytter jeg en anerkendt fedt, som ydermere kan benyttes til samlinger af drikkevandssystemer, idet den er godkendt til dette.

/upload/specialforbund/dansk sejlunion/danske baadejere/tætning-01.jpg

På tuben hvor står der: "levnedsmiddelgodkendt" og bag på tuben er det internationale godkendelsesnummer påstemplet.

Sådan gør du.
Fyld en engangssprøjte op med pastaen, og benyt denne til at sprøjte det ind mellem ruden og gummilisten, og mellem skroget og gummilisten, plastspidsen af engangssprøjten kan let presses ind mellem gummilisten og ruden/skroget, og derefter trækkes ned medens man sprøjter massen ind. Bagefter fjernes det overskydende fedt med en køkkenrulle.

/upload/specialforbund/dansk sejlunion/danske baadejere/tætning-02.jpg

Silikonefedtet kan købes i større bil-tilbehørs firmaer, eks: T. Hansen hvor jeg har købt det, men andre forretninger har det garanteret også. Tuben kostede 100,00 kr. (2006) og rækker meget langt.

Husk i øvrigt at give overfladen af gummilisten silikone, samme metode som man benytter til biler. Benyt flydende silikone fra en lille flaske med pensel i låget. Gør dette hvert år, og listerne holder meget længe.

/upload/specialforbund/dansk sejlunion/danske baadejere/taetning-03.jpg

Denne side er skrevet af Jens Koch i samarbejde med Danske Bådejere.

 
Software pilots
Kontrakt til handel af brugt båd
 Forsikringstilbud
 

Danske Bådejere, Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, 43 26 21 82, info@danskebaadejere.dk